Mandemagasinet er ikke forsvundet – det har bare skiftet skærm

Det klassiske mandemagasin med biler, gadgets, kultur, humor og livsstil fylder ikke længere på samme måde i kiosken som tidligere. Til gengæld er mange af emnerne rykket over på nettet, hvor de lever videre i en langt mere fleksibel form.
Her konkurrerer artikler ikke kun med andre magasiner, men også med videoer, podcasts, sociale medier og personlige nyhedsfeeds. Det stiller større krav til både vinklen og formidlingen, men samtidig giver det mulighed for at blande emner, som før ville have været fordelt på forskellige sektioner i et fysisk magasin.

Interesser passer sjældent i én kasse

En læser, der interesserer sig for biler, kan sagtens også følge med i ny teknologi, film, træning eller dating. Netop derfor giver det mening, at moderne livsstilsmedier arbejder bredere end traditionelle fagmedier.
M! er et eksempel på den udvikling. Sitet beskriver i dag sit indhold som en blanding af blandt andet underholdning, nyheder, livsstil, teknologi og humor rettet mod mænd. Samtidig rummer arkivet både klassiske magasinartikler og nyere stof om eksempelvis biler og gadgets. 2ip.io
Vil man se et dansk eksempel på, hvordan den type brede mandestof fungerer digitalt, kan man klik her. Pointen er ikke, at alle mænd interesserer sig for det samme, men snarere at et digitalt medie kan samle flere forskellige interesser uden at være bundet af et bestemt antal trykte sider.

Fra månedlig udgivelse til løbende strøm

Det trykte magasin havde en tydelig rytme. Et nyt nummer udkom, blev købt og kunne ligge på sofabordet i flere uger. På nettet er tempoet et andet. En artikel kan blive læst samme dag, som den udkommer, men den kan også blive fundet måneder eller år senere gennem en søgemaskine eller et interessebaseret feed.
Det betyder, at aktualitet kun er én vej til læseren. Et ældre interview, en guide til en gadget eller en artikel om en bestemt hobby kan få nyt liv, hvis emnet pludselig bliver relevant igen.
Den udvikling har samtidig gjort overskriften og det visuelle udtryk vigtigere. Google anbefaler eksempelvis, at indhold til Discover bruger dækkende overskrifter uden vildledende clickbait og stærke billeder, mens selve artiklen skal være nyttig og relevant for læseren.

Personlighed er blevet vigtigere end faste kategorier

Da læseren har næsten ubegrænset adgang til information, er det ikke længere nok blot at fortælle, at en ny bil, film eller telefon eksisterer. Den information kan findes mange steder på få sekunder.
Det interessante opstår i vinklen. Hvorfor er en bestemt teknologi værd at holde øje med? Hvilken type bil passer faktisk til en bestemt hverdag? Hvorfor vender en gammel trend tilbage? Og hvad betyder en ny udvikling for den person, der læser med?
Netop her kan brede livsstilsmedier have en fordel. De kan tillade sig at kombinere fakta med humor, nysgerrighed og eftertanke, så artiklen bliver mere end en opremsning af specifikationer. Men friheden kræver også redaktionel bevågenhed: En skarp vinkel fungerer kun, hvis oplysningerne bag den er troværdige.

Det gode indhold skal stadig have en idé

Medieformen har ændret sig, men grundprincippet er det samme som i magasinernes storhedstid. Læseren skal have en grund til at bruge sin tid på en artikel.
Det kan være en overraskende historie, brugbar viden, en skæv observation eller en forklaring på noget, man allerede har lagt mærke til. Google fremhæver tilsvarende, at indhold bør være skabt med mennesker som førsteprioritet og tilføre reel værdi frem for blot at forsøge at tiltrække søgetrafik.
Derfor er mandemagasinet heller ikke nødvendigvis blevet erstattet af noget helt nyt. Det er snarere blevet splittet op og samlet igen i en digital form, hvor bilen, filmen, teknologien og hverdagslivet kun er et swipe eller en søgning fra hinanden.